loading

Chris Skytte

Magdalene

 

Vi befinder os i oldemors barndom. Samfundet er på en gang i opbrud og udvikling. Industrien i storbyerne er i rivende udvikling. Georg Brandes, Herman Bang og Thit Jensen sætter nye dagsordener og Henrik Ibsen "Et Dukkehjem" spiller for fulde huse på Det Kongelige Teater. Alt hvad vi i vore dage betragter som selvfølgeligheder: elektricitet, centralvarme, telefon, film, bil og flyvemaskine udtænkes og opfindes af mennesker, der lever og virker mellem plysbetrukne stole og fløjlsdækkede borde med kvaster og frynser i lange baner. Vel at mærke i storbyerne. På landet går livet sin stille og rolige gang.

Handlingen i MAGDALENE og de stærke kvinder fra Sorø udspiller sig i denne tid. Den unge energiske Magdalene Lauridsen er ankommet til Sorø for at virke som vævelærerinde på Sorø Højskole. Kvindefrigørelsestankerne er hastigt fremadskridende og opfordret af den legendariske Jutta Bojsen-Møller fra Dansk Kvindesamfund, bliver Magdalene grundlægger og forstander for Danmarks første husholdningsskole.Målet er at vække landbokvinderne faglighed og samfundsinteresse, så de i, en patriarkalsk og mandsdomineret verden, kan blive medaktører i samfundsbeslutningerne og få deres valgret.

Musicalen; MAGDALENE er en hyldest til Magdalene Lauridsen, der med utrættelig energi og fantasi, bliver en matador i Sorø og en af pionererne for kampen for kvindernes ligeret. Men Magdalenes vej til personlig succes har sin pris og Magdalene må ofre både kærligheden til den mand hun elsker og sit eget barn for at vinde magten

Musik & Tekst: Chris Skytte
Instruktør: Louise Schouw
Ruds-Vedby Borgspil 2009